Videncentral til dig, der vil vide det hele
NytSmil.nu er en del af Tandlægerne Brønshøj Torv, hvor tandlægerne er højt specialiseret i Invisalign og andre kosmetiske tandbehandlinger. Luca Bastholm, som står i spidsen for klinikkens Invisalign-behandlinger og nytsmil.nu, fortæller her om behandling og tandregulering generelt.
Luca Bastholm er blandt de førende tandlæger på området. Udover en stor ekspertviden og mange års erfaring, tilbyder han desuden højt specialiseret i Invisalign-tandregulering på sin tandlægeklinik i Brønshøj, hvor hans resultater og priser taler for sig selv.
Er Invisalign noget for dig?
Når man som voksen overvejer en tandregulering, sker det ofte ud fra et ønske om at få pænere og mere lige tænder. Har man et smil, man ikke er tilfreds med, kan det påvirke mange aspekter af tilværelsen, og derfor kan det få mange mennesker til at søge efter løsninger. En løsning på et utilfredsstillende smil kan være Invisalign. Det er nemlig en usynlig tandbøjle lavet af gennemsigtige plastikskinner, der kan rette op på en lang række forskellige tandstillinger, herunder pladsmangel, dominerende hjørnetænder, smalt tandsmil, overbid, underbid, krydsbid, dybt bid, mellemrum mellem tænderne, smilelinjer, slidte tænder, indadvendte tænder, for mange tænder og meget mere. I og med at bøjlen er usynlig, er den for mange mere bekvem at have på end en traditionel metalbøjle, fordi man næsten ikke kan se den. Det gør den til en meget populær løsning og et godt alternativ til andre, mere synlige tandreguleringsformer.
Information om tandregulering er vigtig i beslutningsprocessen.
Når du er i beslutningsprocessen, og du overvejer den usynlige tandbøjle, mener vi, at det er vigtigt at være klædt godt på, så du kan tage en beslutning på et informeret grundlag. Beslutningen om at få rettet sine tænder bør bygge på en forståelse af, hvad behandling er for en størrelse, hvordan behandlingsforløbet er, hvilken betydning behandlingen vil få for din hverdag, hvordan mulighederne er for gode resultater, hvad det vil koste dig, og hvordan forløbet vil være efter behandlingens ophør.
Her på siden kan du få svar på disse spørgsmål. Nytsmil.nu er et helt univers dedikeret til viden om Invisalign og tandregulering generelt, derfor kan du læse endnu mere om behandlingen, forløbet, hverdagen og meget mere rundt på hele hjemmesiden.
Fordele ved Invisalign
- Diskret og næsten usynlig at have på
- Nem og bekvem i hverdagen
- Bøjlen kan tages af
- Du kan spise og drikke, som du plejer
- Du kan holde en god mundhygiejne gennem hele behandlingen
- Dokumenteret effekt
- Bøjlen kan rette op på mange forskellige tandstillinger
- Du får en næsten smertefri behandling, da skinnerne skiftes hver uge. Det sikrer mange mindre reguleringer i stedet for færre, men større.
- Du kender resultatet af din behandling allerede ved forundersøgelsen
- AI simulering
- Behandlingstiden er reduceret sammenlignet med tandregulering med traditionelle tandbøjler. Normalt er behandlingstiden mellem 6-12 måneder afhængig af kompleksiteten.
Ulemper ved Invisalign
- Du skal bære skinnerne i mindst 20-22 timer i døgnet for at få den ønskede effekt, hvilket for nogen kan kræve en vis portion selvdisciplin
- Tandhygiejnen og skinnehygiejnen er ekstra vigtig, hvilket kan betyde et større fokus på tandbørstning, skylning af munden og brug af tandtråd, end man har været vant til
- Skinnerne kan blive væk
- Skinnerne kan gå i stykker
Invisalign – Dokumenterede resultater af højeste standard
Resultaterne af behandling med den usynlige tandbøjle taler næsten sit eget sprog. På verdensplan har over 18 millioner mennesker allerede fået rettet deres smil med Invisalign.
Luca Bastholm har i løbet af sine mere end 15 år erfaring personligt udført over 1700 behandlinger. Han har dokumenterede resultater, der lever op til de højeste standarder inden for Invisalign.
Tandreguleringens pris
Prisen på Invisalign afhænger af kompleksiteten og graden af tandreguleringen. Hos tandlæge Luca Bastholm inddeles behandlinger i 4 kategorier:
Her er følgende altid inkluderet i prisen: Ubegrænset antal skinner, holdetråd, 3 natskinner, tandblegning samt 3-måneders kontrol efter afsluttet forløb. Du får et fast tilbud, og alt, hvad du får brug for, er inkluderet.
Ovenstående priser er gode priser, der tåler sammenligning med andre udbydere. På grund af den store erfaring kan Luca Bastholm og hans klinik i dag udføre Invisalign-tandregulering af højeste standard til gode og konkurrencedygtige priser.
Du kan læse mere om priser på Invisalign her
Sådan er et Invisalign-forløb
Hvis du mener, at Invisalign kunne være den rette løsning for dig, vil du komme ind i et forløb. Forløbet starter naturligvis med en grundig forundersøgelse, hvor tandlægen undersøger, hvorvidt usynlig tandregulering er den rette løsning, og hvordan et eventuelt forløb skal fastlægges. Invisalign-tandlæge Luca Bastholm vil herefter personligt stå for at kontrollere og følge din behandling helt tæt fra start til slut. Det skal forventes, at det kræver ca. 9-10 besøg hos tandlægen fra forundersøgelsen til slutkontrollen.
1. Forundersøgelse
Inden en grundig forundersøgelse er det muligt at få en gratis vurdering via mail af dine tænder, en ca. pris og et estimat på behandlingens varighed. Den grundige forundersøgelse foregår på tandklinikken og tager ca. 40-45 minutter. Her vil der være:
- konsultation med mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål
- røntgenfotos
- en smileanalyse bestående af fotos af ansigt, smil etc.
- 3D scanning af dine tænder
- 3D animation/simulering af Invisalign-resultatet
- mulighed for AI simulering af hele ansigtet
Her vil du modtage et fast tilbud på behandlingen.
2. Invisalign-skinnerne bliver udleveret
Efter forundersøgelsen går der ca. to uger, inden skinnerne er færdigproduceret. Når skinnerne er produceret, kommer du ind på tandlægeklinikken og får udleveret skinnerne. Her bliver du også instrueret i brugen af dem, og hvordan du skal forholde dig i hverdagen med Invisalign. Der vil desuden blive fastsat attachments (knapper), som holder bøjlen på tænderne.
3. Kontrolbesøg
Efter yderligere to uger vil der være et kontrolbesøg, hvor tandlægen vurderer, om behandlingen forløber, som den skal. Hvis behandlingen går som planlagt, er det de færreste, som har behov for en tur i tandlægestolen, før det er tid til finjustering, dvs. efter de første ca. 20-30 skinner afhængig af dit individuelle planlagte forløb.
4. Finjustering
Typisk kræver behandlingen en 2. runde af skinner til finjustering. Når du er færdig med den første runde skinner, kommer du derfor ind på klinikken og får foretaget en scanning til én ekstra omgang skinner, der bruges til finjustering for at opnå det bedst mulige resultat. Uanset hvor mange skinner, der er nødvendige, er de hos Luca Bastholm inkluderet. Når skinnerne er klar, kommer du igen ind og får udleveret skinnerne. Her bliver der normalt også monteret knapper på de seks fortænder.
5. Evaluering af resultat og scanning til metaltråd
Når du har brugt alle skinnerne til finjusteringen, vil der være en evaluering på klinikken. Her vil alle knapperne blive fjernet, og der vil desuden blive scannet til metaltråd/retentionstråd. Metaltråd skal monteres for at forebygge tilbagefald. Når din metaltråd er færdigproduceret, vil den blive monteret på klinikken.
6. Scanning til natbøjle
For at forebygge tilbagefald er det også nødvendigt med en natbøjle. Som en del af forløbet vil du skulle ind på klinikken for at få scannet tænderne, så der kan blive produceret en individuel natbøjle. Når den er klar, får du den udleveret på klinikken.
7. Slutkontrol
Alle Invisalign-forløb afsluttes med en afsluttende konsultation, hvor der tages billeder af det færdige resultat, så du selv kan se udviklingen fra før til efter Invisalign. Derudover giver tandlægen en grundig vejledning og instruktion til at undgå tilbagefald. Mundtlig og skriftlig 🙂
Læs anmeldelser fra vores patienter
Hverdagen med Invisalign
En af de helt store fordele ved Invisalign er, at hverdagen kun i et minimalt omfang bliver påvirket af behandlingen. Når du først får skinnerne udleveret og tager dem på, vil det være meget naturligt, hvis det tager et par dage at vænne sig til bøjlen. Det betyder blandt andet, at du kan være en smule øm, og dine taleevner kan være påvirket en smule fx ved læspen. Ømhed og læspen aftager hurtigt, og der går ikke lang tid før, at du har vænnet dig til følelsen af at have skinnerne på.
Når hverdagen er i gang, vil det kun være minimale gener, du kan opleve, og når det hele er blevet en vane, vil det meste slet ikke opleves som en gene. Det bliver nemlig hurtigt en del af hverdagen og de faste rutiner.
Du skal bære skinnerne mindst 20-22 timer i døgnet
Du skal huske at skifte skinnerne hver 7. dag, hvor du kan opleve en smule ømhed ved skift til et nyt sæt skinner. I hverdagen er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at du skal bære skinnerne i 20-22 timer i døgnet og kun tage dem ud, hvis du fx skal børste tænder eller spise. Du behøver ikke at tage skinnerne ud for at drikke. Hvis du skal til et arrangement, kan du undtagelsesvis have skinnerne ude en smule længere tid. Vær dog opmærksom på, at det ikke er for ofte, dvs. max 3-4 gange om måneden. Særlige undtagelser gælder ved bryllup, konfirmation og lign.
Du kan tage skinnerne ud
Nogle tandlæger mener, at man ikke bør spise og drikke med skinnerne, men Luca Bastholms mange års erfaring med behandling bevidner, at du sagtens kan spise bløde ting og drikke med skinnerne, hvis du ønsker. Vær dog opmærksom på, at nogle fødevarer og drikkevarer kan affarve skinner. Vælger du at tage skinnerne ud, når du spiser, behøver du slet ikke at tænke over, hvad du spiser, eller om der sidder madrester i skinnerne. Når du ikke har skinnerne i, bør du opbevare dem i dit etui.
Du skal være opmærksom på hygiejnen
I hverdagen er det vigtigt at være opmærksom på både mundhygiejne og skinnehygiejnen. Det betyder blandt andet, at du skal børste tænder og skinner to gange dagligt og huske at skylle mund og skinner med vand efter mad og andre drikkevarer end vand. Skinnerne kan også renses i et ultralydskar, så du selv slipper for besværet.
Efter behandlingen
Når behandlingen er overstået, skal du følge tandlægens vejledning nøje, da der desværre er risiko for, at tænderne rykker sig tilbage. Hvis du følger instrukserne nøje, vil du kunne opretholde dit nye, lige smil efter behandlingens afslutning. Til en af de sidste konsultationer får du sat en retentionstråd (en metaltråd) på bagsiden af de seks fortænder, som skal holde tænderne på plads.
Udover retentionstråd får du udleveret en natskinne, som du skal sove med mindst én gang om ugen. Nogle patienter får kun natskinnen, og her vil man skulle sove med den hver nat. Efter dit forløb er afsluttet, er det fortsat vigtig at opretholde en generel god mundhygiejne og holde området omkring retentionstråd rent. Husk ligeledes de normale tandeftersyn.
Du kan læse mere om vejledningen omkring retentionstråd og natskinnen her
Mere viden om Invisalign?
Nytsmil.nu er en videncentral med al den nødvendige information om Invisalign og tandregulering. I menuen øverst på siden kan du finde en lang række sider med yderligere og uddybende information om relevante emner inden for Invisalign og tandregulering.
Hvem er Invisalign-tandlæge Luca Bastholm?
Luca Bastholm er blandt de førende tandlæger inden for området. Han har mere end 15 års erfaring og har udført mere end 1700 behandlinger.
Han er en specialiseret tandlæge, der kun udfører tandregulering med Invisalign på klinikken Tandlægerne Brønshøj Torv.