Ved “dybt bid”, hvor fortænderne i overmunden bider langt nedover fortænderne i undermunden, ses øget tendens til spændinger i muskler og kæbeled. Det dybe bid giver en “låsning” af kæberne, hvilket betyder, at underkæben ikke kan bevæge sig frit. Når man retter det dybe bid, ophæves låsningen. Underkæben kan igen bevæge sig frit, og ofte vil det opløse spændingerne i tyggemusklerne og kæbeleddet.
Ved dybt bid vil der typisk også være et større slid på fortænderne. Sliddet vil typisk være synligt på toppen af fortænderne (skærekanten) i undermunden. Bagsiden af fortænderne i overmunden vil som regel også vise tydelige tegn på slid, men det kan kun ses med et “tandlægespejl”.
Spændinger i kæbeled og tyggemuskler kan skyldes flere faktorer. Det er derfor vigtigt at understrege, at der ikke kan gives nogen garantier på udviklingen af symptomerne i kæbeled og tyggemuskler i forbindelse med en tandregulering. I værste fald kan symptomerne forværres.
Kæbespændinger kan også forekomme – omend sjældnere – hos patienter med en helt perfekt tandstilling. Som før nævnt skyldes det, at spændinger i kæbe og muskler kan skyldes mange andre faktorer end tandstillingen. Derfor anbefales det ikke at gå i gang med en tandreguleringsbehandling, hvis man lider af alvorlige symptomer i kæbeled og tyggemuskler. I stedet kan man teste om man er egnet til en tandreguleringsbehandling ved at få lavet et sæt “passive” prøveskinner, som ikke retter på tænderne. Hvis man kan bruge prøveskinnerne uden problemer er man egnet til at få rettet tænderne.
