Invisalign har udviklet en helt ny AI-teknologi, der muliggør en særdeles realistisk simulering af resultatet af en Invisalign-behandling, hvor hele dit ansigt vises – både som billede og video. På den måde kan du med egne øjne se præcis, hvordan dit smil og tandsæt kan komme til at se ud efter en tandretning med Invisalign.
Når du booker en forundersøgelse hos vores tandlæge, Luca Bastholm, er denne AI-simulering inkluderet, så du kan se et realistisk slutresultat, inden du beslutter dig for behandlingen.
Hvad består en forundersøgelse af?
En forundersøgelse består først og fremmest af en grundig gennemgang af forløbet baseret på en undersøgelse af dine tænder og deres historik. Undervejs har du rig mulighed for at stille tandlægen spørgsmål. En forundersøgelse tager typisk 40 minutter.
Derudover tages der før-billeder, røntgenbilleder, og dit tandsæt 3D-scannes. Med avanceret software fra Invisalign kan tandlægen udarbejde en præcis og realistisk plan for dit specifikke forløb, hvilket også afspejles i prisen. Tændernes bevægelser gennem behandlingen fastlægges gennem en nøje og detaljeret analyse med udgangspunkt i din unikke tandstilling. Der er tale om state-of-the-art teknologi, som gør det muligt at definere et præcist forløb og dermed også et konkret pris-estimat for dig at træffe en velovervejet beslutning .
Der laves desuden 3D-scanning, før-billeder og en kort, naturlig videooptagelse af dig, hvilket gør det muligt at skabe en avanceret AI-simulering af, hvordan dit tandsæt vil se ud efter afsluttet behandling.
Det er også muligt at simulere en kosmetisk genopbygning med plast, hvis du har slidte tænder.
Billede
Et før/efter portrætfoto af hele dit ansigt med det “naturlige” smil.
Video
En før/efter portrætvideo, hvor du kan se dig selv i fuld bevægelse.
3D-simulering
En 3D simulering af hvordan tænder rettes/flytter sig igennem forløbet.
KAMPAGNE:
November 2024 koster den komplette forundersøgelse med AI-simulering
kun 534 kr.*
* refunderes ved påbegyndelse af behandlingsforløb
Normalpris for hele pakken er 2.985 kr.
(refunderes ved påbegyndelse af behandlingsforløb)
OBS: Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark” får du et tilskud på 1.115 kr. til forundersøgelsen.